Golf

GOLF-topbillede

I et samarbejde mellem Femhøj, Gerlev Kro, Frederikssund Tursitforening og Frederikssund Golfklub, tilbyder vi at sammensætte en golftur efter jeres ønsker.

Vi kan tilbyde overnatning på Gerlev Kro (begrænset antal værelser) eller det nyrestaurerede Femhøj, der huser 21 dobbeltværelser. Det er muligt at leje de enkelte værelser eller booke hele stedet. Morgenmad er inkluderet i prisen. Maden kan I få leveret udefra, men vi kan også tilbyde at booke i golfklubbens restaurant eller en af de andre restauranter i Frederikssund. I kan også selv lave grillmad på Femhøj. Drikkevarer leveres af Gerlev Kro, men I kan også selv medbringe.

Frederikssund Golfklub råder over en dejlig 18-huls-bane i et let kuperet terræn, samt en kort 9-huls-bane. Begge baner ligger i et smukt område ned mod Roskilde Fjord, med marker og skov som nærmeste naboer. Klubben blev stiftet i 1974 og de nuværende baner, der blev etableret i 1991, er løbende blevet fornyet. Klubben er kendt for den hyggelige stemning, de venlige medlemmer og en restaurant med god mad til rimelige priser. Greenfee gælder for hele dagen og er inklusive bolde til drivingrange.

For priser, kontakt os

Billeder

Comments are closed.